Studiejob inden for SoMe, web, kommunikation og grafik

 

Er du Lysiplex’ nye medarbejder, der skal være med til at øge vores synlighed og udvikle vores kommunikationsprofil?
Kan du komme med kreative indspark og initiere en brandingstrategi?

Hvis ja, så er du lige den person, vi mangler.

I Lysiplex kommer du til at arbejde med kommunikation i bred forstand. Du får lov til at afprøve dig selv og din faglighed.
Du får masser af ansvar, indflydelse og fleksibilitet, og du får lov til at afprøve dine idéer.

Konkret kommer du til at arbejde med:
• SoMe: at udbrede kendskabet til virksomheden og vores projekter på sociale medier – Facebook, Instagram og LinkedIn
• Grafisk arbejde: at udarbejde overbevisende og professionelle medieopslag, der ser godt ud og henvender sig til visuelle mennesker som fx arkitekter og designere.
• Web: at opdatere vores hjemmeside med billeder og tekst.
• Udvikling af grafisk materiale, fx flyers og salgsmateriale.
• Tekstarbejde: hjemmeside, salgsmateriale og SoMe. Det er vigtigt, at du kommunikerer både korrekt og fængende, så der vækker nysgerrighed.
• Strategi. Vi ser positivt på, at du har lyst til at bidrage med forslag til vores kommunikationsstrategi.

Vi har klare holdninger til det udtryk, vi ønsker at have, men er åbne for idéer og tiltag.

Din profil:
• Du studerer fx kommunikation, medier, IT, grafik eller design.
• Du har erfaring med digitalt arbejde og annoncering på fx Facebook.
• Du er proaktiv og kan drive dine projekter selvstændigt.
• Du synes, det er sjovt at have et stort ansvar og få lov til at udvikle dine egne projekter.
• Du er en stabil arbejdskraft, der løser dine arbejdsopgaver til tiden og kan håndtere at have frihed under ansvar.

Det tilbyder vi:
• Et job, hvor du kan udvikle dig, og hvor du har stor fleksibilitet ift. arbejdsopgaverne, som du i høj grad selv kommer til at forme.
• Fleksibilitet ift. arbejdstid. Vi forestiller os, at du arbejder hos os 1-2 dage om ugen. Samtidig har vi forståelse for, at der er eksamensperioder eller andet, hvor du arbejder mindre. Du har også mulighed for at arbejde mere i perioder, hvis du har nogle spændende ting på tegnebrættet.
• Et godt arbejdsmiljø med højt humør.

Spørgsmål kan rettes til Mai Seidelin på tlf. 61799903 eller lysiplex@lysiplex.dk att. Mai. Læs mere om virksomheden på lysiplex.dk og Facebook

Ansøgningsfrist:
Send din ansøgning hurtigst muligt til lysiplex@lysiplex.dk mrk. studiejob. Vi tager løbende egnede kandidater ind til samtale.